Berlingske Tidende 18. april 1998

Charlottenborg Udstillingsbygning
Den Gyldne

En samtale med formanden i Den Gyldne,
Niels Winkel

av Birger Thøgersen

Situationen var - med maleren Niels Winkels egne ord- fulstendig tåbelig. -Vi har feset rundt i Norden og mødt kolleger og hørt om andre, og man kender dem ikke. Nævn mig for eksempel ti svenske, nulevende malere. Eller blot fem islandske. Nej vel?
En gruppe mennesker besluttede sig for at bryde igenem, og nu-fem seks år efter- konstaterer de med gæde, at indsatsen har båret frugt. Vi har fået etableret fine og varige forbindelser til nordiske kolleger og skabt et netværk, der stadig breder sig. Det betyder at kvaliteten højnes. -Vi kan i dag få næsten hvem som helst til at stille op, siger Niels Winkel.

Han er formanden for Den Gyldne, som sammensluttningen hedder, og et resultat af anstrengelser kan ses når den fra i morgen igjen udstiller på Charlottenborg.
Med som gæster er bl.a. nordmannen Allan Christensen, Torbjørn Olsen fra Færøene, islændingen Halldor Asgeirsson (der arbejder med lava), svenskeren Roy Friberg og finnen Antti Tanttu, der viser et halvannen gange to meter farverigt træsnit.

-Udviklingen betyder, at danskerne må stramme sig op. Nu må de måle sig med nogen der vil noget, og vi kan ikke bare kigge i Art Form og lave noget der ligner, for det blad er der ligevel ikke nogen herhjemme der læser.

-Og selv om EU bevæger sig den rigtige vej, er det stadig vigtigt at bevare kommunikasjonen i Norden og trække folk hertil, så det store nordiske fællesskab i hvert fald kan komme til udtryk i kunsten, siger Niels Winkel. -

Den Gyldne lægger sig bevidst ikke fast på en kunstnerisk linie. Den enkeltes kvalitet må tælle, og af de faste medlemmer kan man i år se arbejder af Søren Birk, Gorm Eriksen, Ole Folmer Hansen, P.O.Hansen, Hjørdis Haack, Annette Holdensen, Aka Høegh, Annelise Kalbak, Hans Oldau Krull, Solveig Lohne, Eiler Madsen, Karin Olesen, Trondur Patursson, Naja Salto, Preben Schmidt, Bjarke Regn Svendsen, Frede Troelsen, Raimo Veranen og Niels Winkel.[

til utstilling
til omtaler
til toppen

 

 
 

 

[arbeider]   [essay]   [omtaler]   [utstillinger]   [performance]   [info]   [lenker]   [home]   [e-mail]

2001-2006 © Allan Christensen
WebDesign: DigiForm
e-mail